Dele af hjemmesiden kan muligvis ikke vises korrekt. Dette kan skyldes, at Javascript er blevet deaktiveret i din browser, eller at din internetbrowser ikke længere er opdateret eller ikke kompatibel med vores side. Aktivér venligst Javascript, eller prøv at få adgang til siden med en anden internetbrowser, fx Chrome, Firefox eller Safari. Alternativt kan du kontakte vores Volkswagen kundeservice - databeskyttelsesteamet.

Volkswagen AG skal i henhold til artikel 9 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/392 indsamle data om det faktiske brændstof-/energiforbrug (OBFCM-data) og køretøjets identifikationsnummer (VIN) samt indberette disse data til Europa-Kommissionen en gang om året. Kravet gælder for visse køretøjer, der er indregistreret fra den 1. januar 2021. Oplysningerne anvendes til at overvåge overensstemmelsen mellem testværdier og værdier fra faktisk kørsel inden for rammerne af EU-bestemmelserne.

Du kan afvise indsamlingen af disse oplysninger. I så fald indsamler og indberetter vi ikke disse oplysninger for dit køretøj.

Hvis der foretages behandling af oplysningerne, sker det for at opfylde en retlig forpligtelse (art. 6, stk. 1 litra c GDPR). Muligheden for at afvise indsamlingen af oplysningerne følger af den nævnte EU-forordning og er ikke en indsigelse i henhold til art. 21 GDPR.

Hvordan ønsker du at meddele, at du ikke vil stille data til rådighed1?
– via vores onlineformular (anbefalet) (Euro 7)2,
– pr. post (Euro 7)2,
– eller via din forhandler/servicepartner (Euro 6)2.

Vi sender dig en skriftlig bekræftelse på din afvisning.

Vi behandler udelukkende OBFCM-dataene og stelnummeret/VIN til de formål, der er anført ovenfor, og kun i det omfang, det er nødvendigt.

Vi opbevarer kun dokumentation for, at du ikke ønsker at stille data til rådighed, så længe det er nødvendigt for at undlade at indsamle og indberette oplysninger om dit køretøj. Derefter slettes dokumentationen. Afhængigt af køretøjet og processen kan indsamlingen af oplysningerne finde sted i forbindelse med et værkstedsbesøg eller (hvis det teknisk er muligt) via trådløs dataoverførsel.

1Der indberettes i øjeblikket ingen data om det faktiske energiforbrug fra fuldelektriske VW-modeller til Europa-Kommissionen som led i den lovbestemte indberetningspligt iht. art. 9 i gennemførelsesforordningen (EU) 2021/392. Det er derfor ikke nødvendigt at meddele, at du ikke ønsker at stille data til rådighed.

2Du finder dit køretøjs emissionsklasse (Euro 6 eller Euro 7) i registreringsdokumenterne og i EU-overensstemmelsesattesten (Certificate of Conformity, CoC), punkt 47.

Her finder du vores onlineformular:

Afvisning af indsamling af OBFCM-data

Din kontaktperson: Volkswagen Kundeservice - Databeskyttelsesteamet

Postadresse:         Tlf.:   Tlf. int.: E-mail:
Postadresse: Volkswagen AG Customer Care - Team Privacy Berliner Ring 2 38440 WOLFSBURG
TYSKLAND
Tlf.: +49 (0) 5361-9-15010 +49 (0) 800-8932836724889 (0800-VWDATENSCHUTZ) Tlf. int.: 00800-8932836724889 (00800-VWDATENSCHUTZ) E-mail: privacy@volkswagen.de